På sporet af første verdenskrig

  • Foto: Museum Sønderjylland

DATO
VARIGHED
PRIS
Den 11.-13. maj
Den 5.-7. oktober
3 dage
Fredag-søndag
5.750,- kr.
Tillæg for enkeltværelse: 850,- kr.

På sporet af første verdenskrig

Danmark holdt sig neutralt under første verdenskrig. Men Sønderjylland var under tysk styre, og landsdelen blev hårdt ramt af krigen. Mere end 6.000 sønderjyder blev dræbt i tysk krigstjeneste i ”Den store Krig”.

Selvom Sønderjylland stort set undgik egentlige krigshandlinger, har krigen alligevel sat mange spor. Både mentalt, hvor tiden under tysk styre og mindet om en bedstefar, der faldt i krigen, fortsat er levende hos mange sønderjyder, og i landskabet. Det sidste gælder blandt andet forsvarsværket Sikringsstilling Nord på tværs af det nordlige Sønderjylland med betonbunkers, kanonstillinger og skyttegrave, lige som der er store militære anlæg rundt omkring, mindesmærker på hver eneste kirkegård og ikke mindst med sporene efter de gigantiske zeppelinhangarer ved Tønder.

Rene Rasmussen. Foto: Karin Riggelsen

Kyndig og underholdende guide

Guide på turen er René Rasmussen, der er uddannet historiker fra Aarhus Universitet 1994, og siden 2012 museumsinspektør ved Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Med museumsinspektør René Rasmussen som kyndig og underholdende guide kommer vi godt rundt om alle aspekter af krigen, set fra dansk/sønderjysk side. René Rasmussen er en populær og efterspurgt foredragsholder, der også er blevet brugt af tv, ligesom han er en af hovedkræfterne bag etableringen af hjemmesiden denstorekrig1914-1918.dk.

Program

Dag 1

Afgang fra DGI-byen København

Mosede Fort – Det neutrale Danmark

Mosede Fort blev bygget i perioden 1913-16 som en del af kystbefæstningen af København. Det er i dag museum, der fortæller historien om det neutrale Danmark under 1. Verdenskrig. Her får vi den landspolitiske vinkel på krigen som baggrund for bedre at kunne forstå de særlige forhold, der gjorde sig gældende i Sønderjylland.

10.30-15.00: Kørsel til Sønderborg med frokost i Fredericia. Her er der også opsamling af deltagere fra Jylland.

Sønderborg slot

Sønderjyllands store historiske museum rummer udstillinger om de mange dramatiske begivenheder og blodige krige, der knytter sig til landsdelens historie. Tre af nyeste store udstillinger handler om de 56 år under tysk styre: Kejsertiden, Første Verdenskrig og Afstemningskampen og Genforeningen. Den kendte kunstner Ingvar Cronhammers respektindgydende udstillingsarkitektur indrammer udstillingens mange små og store fortællinger om sønderjyder og Sønderjylland i krig 1914-1918. Sønderborg Slot var desuden kaserne for III Bataljon af Füsilier-Regiment ”Königin” Nr. 86, der blev næsten udslettet på ”Den sorte Dag ved Moulin” den 6. juni 1915.

Indkvartering på Hotel Comwell

Foredrag: Fangerne på slottet – på Sønderborg Slot

Ved krigsudbruddet i august 1914 internerede de preussiske myndigheder næsten 300 ledende dansksindede sønderjyder som ”statsfjendtlige”. 123 af dem blev holdt indespærret på Sønderborg Slot i en måned. Men de dansksindede ledere var drevne i nationalitetskampens ”drillepolitik” mod de preussiske myndigheder, og slottets tyske kommandant havde det sandelig ikke nemt!

Middag på slottet

Vi indtager en 3-retters gourmetmiddag i Østre Forgemak – et af de smukkeste rum på slottet.

Sønderjylland slot
Foto: Museum Sønderjylland
Foto: Museum Sønderjylland

Dag 2

Sønderborg: Den tyske flådeoprustning

Kejser Wilhelm II drømte om, at Tyskland skulle erstatte Det britiske Imperium som den dominerende magt i verden. Dertil var det nødvendigt med en flåde. Den majestætiske Sønderborg Kaserne blev opført 1905-1910 som uddannelsessted for tyske skibsartillerister til den gigantiske flåde, som Tyskland var i færd med at opbygge. Det tyske flådebyggeri tvang briterne ind i en alliance med sine tidligere fjender Frankrig og Rusland – og dermed er scenen sat til Første Verdenskrig. Det var skibsartillerister, der var uddannet i Sønderborg, der betjente de tyske kanoner i verdens største søslag, Jyllandsslaget i 1916 – og som i søslaget ved Coronel i 1914 tilføjede den britiske flåde det første nederlag i mere end 100 år.

Kørsel til Tønder

Våbenhuset i Kristkirken i Tønder – mindetavlerne

Der boede hen ved 170.000 mennesker i Nordslesvig (Sønderjylland). 35.000 mænd blev indkaldt og mere end 6.000 faldt. Nogle familier mistede både tre og fire sønner. De mange mindesmærker og mindetavler på landsdelens kirker og kirkegårde fortæller gribende historier om familiernes tab og synliggør på en meget tydelig måde, hvor stor en katastrofe Første Verdenskrig var – ikke bare for Sønderjylland, men for hele Europa.

Tønder Kirkegård – mindesmærket og Kejser Wilhelm-monumentet

På Tønder Kirkegård står mindesmærkerne for krigen 1870/71 og 1914-1918 lige ved siden af hinanden. De indrammer den korte historie om Det tyske Kejserriges storhed og fald – men de fortæller også historien om dansk og tysk i den oprindeligt meget tysksindede by Tønder.

12.00-13.00: Frokost i Tønder. Hotel Tønderhus

Zeppelinmuseet

I 1915 blev Zeppelinbasen ved Tønder taget i brug. Dens opgave var at være havn for de gigantiske luftskibe Zeppelinerne, der skulle holde et vågent øje med den britiske flådes bevægelser i Nordsøen og deltage i luftbombardementerne mod England.

På Zeppelinmuseet fortælles historien om luftskibene og basen, på basen står enkelte bygninger endnu, og ude i terrænet kan man stadig se tydelige spor af hangarerne. Den største, ”Toska”, var 243 meter lang, 73 meter bred og 46 meter høj. Det var den største hal i Nordeuropa – men så kunne den også rumme to zeppelinere! Englænderne kunne intet stille op mod de flyvende giganter, før de opfandt et helt nyt våben: Hangarskibet, og den 19. juli 1918 blev basen genstand for verdenshistoriens første luftangreb fra et hangarskib.

Krigsfangekirkegården i Løgumkloster

I krigens første måneder tog tyskerne mere end 150.000 russiske krigsfanger. I begyndelsen blev de samlet i store krigsfangelejre, men efterhånden blev de fordelt over hele Det tyske Rige. Mange af dem endte i Sønderjylland. De fleste kom ud på gårdene for at hjælpe til – og her udviklede der sig snart et varmt forhold mellem krigsfangerne og sønderjyderne. Andre deltog i jordforbedringsarbejder. Her ved Løgumkloster lå én af de største fangelejre. Lejren blev i 1915 ramt af en tyfusepedemi, der kostede 79 døde russiske, franske og belgiske krigsfanger livet. På det ensomt beliggende, smukke og stemningsfulde sted fortæller René Rasmussen historien om krigsfangerne i Sønderjylland.

16.45-17.15: Kørsel til Agerskov Hotel og indkvartering samme sted.

19.00: Middag – Vi spiser en lækker 3-retters menu på Agerskov Kro og Hotel, der er kendt som et af landsdelens bedste spisesteder.

Foredrag: Nationalitetskampen i Sønderjylland

Sønderjylland var under tysk styre 1864-1920, og de preussiske myndigheder forsøgte at gøre alle indbyggere til gode preussere. Men den dansksindede del af befolkningen strittede imod. Forholdet mellem dansk og tysk i landsdelen er dog mere kompliceret end man skulle tro, og det er ikke altid kun et spørgsmål om enten-eller.

Middag og overnatning på Agerskov Kro

Den tyske administration
Foto: Museum Sønderjylland
L15_lander_i_Toender
Foto: Museum Sønderjylland
Løgumkloster krigsfange kirkegård

 

Dag 3

Foredrag: Nationalitetskampen i Sønderjylland

Sønderjylland var under tysk styre 1864-1920, og de preussiske myndigheder forsøgte at gøre alle indbyggere til gode preussere. Men den dansksindede del af befolkningen strittede imod. Forholdet mellem dansk og tysk i landsdelen er dog mere kompliceret end man skulle tro, og det er ikke altid kun et spørgsmål om enten-eller.

10.30: Afgang fra hotellet og kørsel

 

Sikringsstilling Nord – Gammelskov Batteri

I 1916/1917 opførte den tyske hær en forsvarslinje på tværs af det nordlige Sønderjylland. Da den stod færdig, bestod den af tæt ved 900 faste anlæg og bunkers, forberedte skyttegravslinjer, pigtrådsspærringer og artilleristillinger. Det var en formidabel forsvarslinje, vendt mod Danmark – eller mod en fjende, der kunne finde på at angribe fra dansk territorium. Historien om forsvarsstillingen, dens baggrund, funktion og efterfølgende afmontering fortælles ved det imponerende Gammelskov Batteri, der i dag henligger som malerisk ruin.

11.45 – 12.30: Kørsel

12.30 – 13.30: Frokost på Den Gl. Grænsekro, der ligger 100 meter fra den gamle grænse, og hvor der var dansk grænsekontrol i et par af rummene på kroen.

 

Genforeningsmuseet Nord for Christiansfeldt

Museet ligger lige over for Den Gl. Grænsekro, og her slutter vi dagen inden tilbagerejsen til København på det sted, hvor kong Chr. X. red over grænsen – det gav mening til de tunge ofre i krigen, at der kunne tolkes en ”happy ending” ind i historien.

14.30- 17.30: Kørsel til København med pause undervejs.

Sikringsstilling_Nord
 Prinz Heinrich
Foto: Museum Sønderjylland
Den_Gamle_Graensekro

 


FAKTA OM TUREN

 Alt dette er inkluderet i rejsens pris:

  • Kørsel i en 4-stjernet bus med god benplads, ekstra plads i form af ledige sæder, fri kaffe og toilet i bussen.
  • Guidning på hele turen af den efterspurgte historieformidler, museumsinspektør René Rasmussen på Museum Sønderjylland. René øser ud af sin store viden og fortæller medrivende om historien bag det, vi ser på hele turen.
  • Rejseleder fra HISTORISKE DAGE REJSER, der står for det praktiske undervejs.
  • Aftenforedrag om ”Fangerne på slottet” ved René Rasmussen.
  • Overnatning med morgenmadsbuffet på det 4-stjernede Hotel Comwell, der ligger med udsigt over Sønderborg Bugt mod Dybbøl Banke.
  • To-retters middag i hotellets restaurant.
  • Overnatning med morgenmadsbuffet på det velrenommerede Agerskov Kro og Hotel.
  • Gourmetmiddag i hotellets restaurant, der er kendt som en af de bedste i landsdelen.
  • Frokostbuffet på Café Carlos i Fredericia, Hotel Tønderhus og Den Gamle Grænsekro.
  • Alle entreer og afgifter betalt.

Priserne er pr. person ved to personer. Hvis du rejser alene kan du vælge enkeltværelse mod tillæg. Alle drikkevarer på egen regning.

 

 Tilkøb

  • Mulighed for tilkøb af værelse med havudsigt
  • Mulighed for tilkøb af et tomt sæde ved siden af sig i bussen
  • Mulighed for tilkøb af en bestemt plads i bussen


Brochure


Download brochure – PDF