Heden og Skjern Å


DATO
VARIGHED
PRIS
Den 9.-10. juni
Den 8.-9. september
3 dage
Fredag-søndag
3.750,- kr.
Tillæg for enkeltværelse: 450,- kr.

Når landskabet fortæller historien 

Samspillet mellem menneske og natur, menneskers brug af naturen og opfattelsen af naturen sætter sig spor i landskabet. At studere disse spor og forstå historien bag er en fascinerende oplevelse. En anden måde at lære om historiske epoker og begivenheder.  

Den dominerende naturforståelse i en bestemt epoke vil blive omsat til handlinger, der forandrer landskabet. På den måde fortæller landskabet en historie om, hvordan vi igennem tiderne har opfattet naturen og landskabet, og hvordan vi mente – og mener – at naturen bedst blev brugt eller udnyttet. I dag kan vi se eftervirkningerne af de handlinger, der blev udført i overensstemmelse med den tidsånd, der har hersket på forskellige tider.  

I vore dage kan forskellige opfattelser af samspillet mellem menneske og natur udløse heftige debatter, både blandt ”almindelige” mennesker og på politisk plan. I hvor høj grad vil vi opdyrke og optimere udnyttelsen, hvor store rekreative hensyn vil vi tage og hvad med naturens ret til at udfolde sig på egne betingelser? Tænk på debatten om, hvorvidt vi skal have ulve gående frit i naturen; tænk på debatten om bebyggelse af en del af Amager Fælled i efteråret 2017; tænk på de mange penge, der ofres på at sikre dyr muligheder for at passere trafikerede motorveje. 

Opdyrkningen og beplantningen af heden er et eksempel på, at menneskets behov for at udnytte naturen vejede tungest, på samme måde som udgravningen af brunkul er det. Kampen mellem forskellige hensyn og opfattelser afspejles i først udretningen af Skjern å og dræningen af de store engområder og den efterfølgende genetablering af de gamle slyngninger.  

På denne tur ser vi på, hvordan man i dag plejer og forsøger at bevare heden, vi hører om historien bag Hedeselskabet, vi ser på følgerne af brunkulsudgravningen ved Søby, der har efterladt store ar i området, og vi besøger Skjern Å med de udstrakte eng- og søområder, som de tager sig ud i dag efter Nordeuropas største naturgenopretningsprojekt. 

 

Hans Jensen guide

En guide der ved, hvad han snakker om

Skovfoged Hans Jensen kender området omkring Heden ud og ind, og han fortæller levende og engageret om såvel de historiske forhold som de aktuelle forhold. På rejsen vil han fortælle om landskabets og hedebøndernes historie, om Hedeselskabet, beplantningen og opdyrkningen af heden videre frem til vore dages naturbevaring.

Program

1. dag – Heden og Søby brunkulslejer

Vi kører fra København lørdag kl. 8.00 og kører direkte til Nørlund plantage og Harrild Hedecenter med et kort stop undervejs. Der vil være mulighed for jysk/fynske gæster for at blive samlet op i Fredericia.  

Nørlund plantage og Harrild Hedecenter

Vel ankommet starter vi med at spise frokost i naturcentret (et dejligt pølsebord mv fra den lokale slagter). Derpå kører vi ud på heden, hvor skovrider Hans Jensen fortæller om heden og hedebøndernes historie, om Hedeselskabet, beplantningen og opdyrkningen af heden videre frem til vore dages naturbevaring. Der er indlagt en vandretur ud på heden og ind i skoven.  

Læs mere om Nørlund plantage og Harrild Hedecenter.

Søby brunkulslejer

Turen går videre til de nærliggende brunkulslejer ved Søby, hvor vi også kører rundt i terrænet og ser de mange spor af menneskelig aktivitet. Derpå besøger vi Søby Brunkulsmuseum, hvor der efter et kort oplæg er mulighed for at gå rundt og kikke på barakkerne fra den tid, der giver et levende indtryk af de fattige, trange og spartanske forhold, man måtte leve under. Flere af guiderne er født på stedet og kan fortælle levende om de mange dramatiske begivenheder, de hårde og farlige arbejdsforhold, hasardspil og om de mange ”skæve” personligheder, der arbejdede i området.  

Læs mere om Søby brunkulslejer og Søby Brunkulsmuseum.

Gourmetmiddag og overnatning på Hotel Skarrildhus

Derpå går turen til det nærliggende Hotel Skarrildhus, hvor vi efter indkvartering og en kort hvil indtager en tre-retters gourmetmenu, tilberedt af lokale, økologiske råvarer.

2. dag – Udretningen og genopretningen af Skjern Å

Skjern Enge, Fugletårnet og Pumpestation Nord

Efter den lækreste morgenbuffet som tænkes kan kører vi til Skjern Enge, hvor vi skal bese og vandre i det smukke område. Vi skal op i Fugletårnet med udsigt til de store vådområder og det fantastiske fugleliv, vi skal se Pumpestation Nord, der var med til at dræne hele området og vi skal en tur med trækfærgen over åen. Rundvisning og fortælling om områdets historie ved fhv. naturvejleder Marianne Linnemann, der har været guide i mange år. Der vil være en vandretur i området, så husk fornuftigt fodtøj og beklædning, der passer til vejret.  

Læs mere om Skjern Enge.

Vi slutter med at spiser de medbragte madpakker fra Hotel Skarrildhus og kører derpå videre til Villa Baldersbæk, der ligger på turen tilbage mod København.  

Villa Baldersbæk

Her får vi en guidet rundvisning og hører historien om den københavnske rigmand Holger Petersen, der opførte villaen, anlagde den tilhørende have og beplantede et stort område af heden. Villa Baldersbæk er et eksempel på en såkaldt københavnerplantage og fortæller historien om den nationale vækkelse og begejstring, det lykkedes Hedeselskabets grundlægger, Enrico Dalgas, at skabe omkring opdyrkningen af heden. 

Læs mere om Villa Baldersbæk.

Herfra fortsætter vi turen tilbage mod København med et lille stop undervejs. 


FAKTA OM TUREN

 Alt dette er inkluderet i rejsens pris:

  • Kørsel i en 4-stjernet bus med god benplads, ekstra plads i form af ledige sæder, fri kaffe og toilet i bussen.
  • En både faglig og underholdende fortælling om hedens historie og brunkulsudvindingen ved skovfoged Hans Jensen.
  • Rejseleder fra HISTORISKE DAGE REJSER, der står for det praktiske undervejs.
  • Guidet tur ved Skjern Å om det enestående landskab efter genopretningen ved naturvejleder Tage Madsen/Marianne Linnemann.
  • Guidet rundvisning ved Villa Baldersbæk, en typisk københavnerplantage.
  • Overnatning med overdådig hjemmelavet og økologisk morgenmadsbuffet på det smukt beliggende og velindrettede Hotel Skarrildhus.
  • Gourmetmiddag i hotellets hyggelige restaurant.
  • Frokost ”i det grønne” ved Naturcenter Nørlund Plantage og ved Skjern Å.
  • Alle entreer og afgifter betalt.

Priserne er pr. person ved to personer. Hvis du rejser alene kan du vælge enkeltværelse mod tillæg. Alle drikkevarer på egen regning.

 

 Tilkøb

  • Mulighed for tilkøb af et tomt sæde ved siden af sig i bussen
  • Mulighed for tilkøb af en bestemt plads i bussen


Brochure


Download brochure – PDF